Hvad betyder DVV-mærkning

Kort fortalt er DVV-mærket din sikkerhed for ensartet og god kvalitet, som er velegnet til det danske klima.

DVV-mærket er et kvalitetsmærke for vinduer og yderdøre. Siden 01.05.2009 har alle DVV-mærkede vinduer være omfattet af en garantiordning, der sikrer den private forbruger mod fejl og mangler.

Den giver dig en sikkerhed for, at producenten overholder den kvalitet, der kræves. Det kontrolleres ved uanmeldte besøg hos virksomhederne af et uvildigt organ.

Mærket stiller krav til produktion og håndværksmæssig kvalitet samt vinduets brugervenlighed og levetid.

Vi leverer udelukkende kerne fyrretræ, mahogni, træ/alu og PVC produkter, der er produceret og certificeret i forhold til Dansk Vindues Verifikation.

Tekniske Bestemmelser for DVV

De Tekniske Bestemmelser – som de certificerede vinduer og døre skal leve op til – er samlet i et omfattende kvalitetsprogram kaldet ”De Tekniske Bestemmelser for DVV”. Disse bestemmelser kan i deres helhed læses og downloades på VinduesIndustriens hjemmeside www.vinduesindustrien.dk De Tekniske Bestemmelser for DVV omfatter alle typer vinduer og døre, uanset om de er fremstillet af træ, plast, aluminium eller FRP (Fiber reinforced polymer) eller kombinationer heraf. I de Tekniske Bestemmelser stilles der en række minimumskrav som bl.a. omfatter:

  • Ledelse og kvalitetsstyring.
  • Produkternes konstruktion og udformning
  • Kvaliteten af materialer og delkomponenter
  • Udførelse og finish af arbejdet
  • Afprøvning af specifikke egenskaber
  • Der gennemføres typisk et eller to årlige kontrolbesøg.

Vinduer og døre med garanti

Certificeringsordningen kontrollerer virksomhedens kvalitetsstyring, og at de færdige elementer opfylder krav til bl.a. konstruktion, ydeevne, materialer og overflader. Det er således en maksimal sikkerhed for, at man har købt et kvalitetsprodukt. Men det er naturligvis ikke nogen garanti for, at der ikke kan opstå fejl og mangler. Derfor er alle de DVV mærkede vinduer og yderdøre omfattet af en garantiordning, som giver alle private forbrugere fem års totalgaranti. Opdager man indenfor denne fem års periode fejl og mangler på sine vinduer og yderdøre, bliver skaderne udbedret vederlagsfrit, eller man modtager helt nye elementer. Det er altså en yderligere tryghedsgaranti, når man køber DVV mærkede vinduer og døre. DVV garantiordningen er en forsikringsdækket garantiordning, der også, i tilfælde af fx en virsomheds konkurs, dækker for fejl og mangler hos private forbrugere.

Gå evt. til http://www.dvv.dk hvor du kan læse meget mere.

jeg accepterer
Denne side benytter cookies... men udelukkende til trafikmåling og sidestatistik. Dine oplysninger sælges ikke videre - den dør er lukket. Hvis du går videre på siden accepterer du at Harmoni Døre & Vinduer ApS må tage samle dine cookies